WeBible

1 - Men Saulus fnøs endnu med Trusel og Mord mod Herrens Disciple, og gik til den Ypperstepræst.

2 - og begjerede af ham Breve til Damascus til Synagogerne, paa det, om han fandt nogle Mænd eller Kvinder, som vare af denne Lærevei, han da kunde føre dem bundne til Jerusalem.

3 - Men idet han reiste og kom nær til Damascus, omskinnede ham hasteligen et Lys fra Himmelen.

4 - Og han faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til ham: Saul! Saul hvi forfølger du mig?

5 - Men han sagde: hvo er du, Herre? Men Herren sagde; jeg er Jesus, den du forfølger; det vil blive dig haardt at stampe mod Braadden.

6 - Og han sagde, bævende og forfærdet: Herre! hvad vil du, at jeg skal gjøre? Og Herren sagde til ham: staa op og gak ind i Staden, og det skal siges dig, hvad dig bør at gjøre.

7 - Men de Mænd, som vandrede med ham, stode forfærdede, da de vel hørte Røsten, men saae Ingen.

8 - Og Saulus reiste sig op fra Jorden; men der han oplod sine Øine, saae han Ingen. Men de ledte ham ved Haanden og førte ham ind i Damascus.

9 - Og han saae ikke i tre Dage, og han aad ikke, ei heller drak han.

10 - Men der var en Discipel i Damascus, ved Navn Ananias, og Herren sagde til ham i et Syn: Ananias! Men han sagde: see, her jeg, Herre!

11 - Men Herren sagde til ham: staa op, gak hen i den Gade, som kaldes den lige, og spørg i Judas Huus efter En ved Navn Saulus fra Tarsus; thi see, han beder.

12 - Og han har seet i et Syn en Mand ved Navn Ananias at komme ind og lægge Haanden paa ham, at han skulde blive seende.

13 - Men Ananias svarede: Herre! jeg haver hørt af Mange om denne Mand, hvor meget Ondt han haver gjort dine Hellige i Jerusalem.

14 - Og han haver her Magt af de Ypperstepræster at binde alle dem, som paakalde dit Navn.

15 - Men Herren sagde til ham: gak hen; thi denne er mig et udvalgt Redskab, at bringe mit Navn frem for Hedninger og Konger og Israels Børn;

16 - thi jeg vil vise ham, hvor meget det bør ham at lide for mit Navns Skyld.

17 - Men Ananias gik hen og kom ind i Huset, og lagde Hænderne paa ham og sagde: Saul, Broder! Herren haver sendt mig, Jesus, der aabenbaredes for dig paa Veien, ad hvilken du kom, at du skal vorde seende igjen, og fyldes med den Hellig Aand.

18 - Og strax faldt det fra hans Øine ligesom Skæl, og han blev seende i det samme, og stod op og blev døbt.

19 - Og han fik Mad og blev styrket. Men Saulus blev nogle Dage hos Disciplene i Damascus.

20 - Og strax prædikede han Christus i Synagogerne, at han er den Guds Søn.

21 - Men Alle, som hørte det, forbausedes og sagde: er det ikke ham, som i Jerusalem plagede dem, som paakalde dette Navn, og var kommen hid, for at føre dem bundne til de Ypperstepræster?

22 - Men Saulus styrkedes end mere, og igjendrev Jøderne, som boede i Damascus, og beviste, at denne er den Christus.

23 - Men mange Dage derefter holdt Jøderne Raad om at slaae ham ihjel.

24 - Men Saulus fik deres Efterstræbelse at vide. Og de bevogtede Portene baade Dag og Nat, at de kunde ihjelslaae ham.

25 - Men Disciplene toge ham om Natten og nedhissede ham over Muren i en Kurv.

26 - Men der Saulus kom til Jerusalem, forsøgte ham at holde sig nær til Disciplene; og de frygtede alle for ham, og troede ikke, at han var en Discipel.

27 - Men Barnabas tog ham til sig og førte ham til Apostlerne; og han fortalte dem, hvorledes han havde seet Herren paa Veien, og at han havde talet til ham, og hvorledes han i Damascus havde lært frimodigen i Jesu Navn.

28 - Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem,

29 - og lærte frimodigen i den Herres Jesu Navn, og han talede og tvistede med Hellenisterne; men de toge sig for at slaae ham ihjel.

30 - Men da Brødrene fik det at vide, førte de ham til Cæsarea og sendte ham videre til Tarsus.

31 - Saa havde da Menighederne Fred over ganske Judæa og Galilæa og Samaria, og vandrede i Herrens Frygt, og ved den Hellig Aands Ledsagelse formeredes de.

32 - Men det skete, der Peter drog allevegne omkring, at han kom ogsaa til de Hellige, som boede i Lydda.

33 - Der fandt han en Mand ved Navns Æneas, som havde ligget otte Aar ved Sengen, og var værkbruden.

34 - Og Peter sagde til ham: Æneas! Jesus Christus helbreder dig; staa op, og red selv under dig. Og han stod strax op.

35 - Og Alle, som boede i Lydda og Saron, saae ham, og omvendte sig til Herren.

36 - Men der var en Discipelinde i Joppe, ved Navn Tabitha, hvilket udlagt betyder Dorkas; hun var rig paa gode Gjerninger og gav mange Almisser.

37 - Men det begav sig i de samme Dage, at hun blev syg og døde. Da toede de hende og lagde hende paa Salen.

38 - Men efterdi Lydda var nær ved Joppe, udsendte Disciplene, der de hørte, at Peter var der, to Mænd til ham, og bade ham, uden Forhaling at komme over til dem.

39 - Men Peter stod op og gik med dem. Og der han kom derhen, førte de ham op paa Salen, og alle Enkerne stode omkring ham, græd og viste ham de Kjortler og Klæder, som samme Dorkas havde gjort, den Stund hun var hos dem.

40 - Men Peter bød dem alle at gaae ud, og faldt paa Knæ og bad; og han vendte sig til Legemet og sagde: Tabitha, staa op! Men hun oplod sine Øine, og der hun saae Peter, satte hun sig op.

41 - Men han gav hende Haanden og reiste hende op, og han kaldte at de Hellige og Enkerne, og fremstillede hende levende.

42 - Men det blev vitterligt over al Joppe, og Mange troede paa Herren.

43 - Og det skete, at han blev mange Dage i Joppe hos en vis Simon, en Garver.